Havpattedyr

Den almindeligste sælart i Midtgrønland er grønlandssælen. Den ses i fjordene, mellem øerne og langt til havs. Den kan optræde enkeltvis, men også i flokke som til tider tæller mange hundrede individer. Sælerne i sådanne flokke er meget urolige, de svømmer meget hurtigt og vandet piskes op omkring dem. Kravler man højt op med udsyn over havet kan sådanne flokke ses på mange kilometers afstand på en rolig havoverflade. Unge grønlandssæler er grå med mørke pletrer (kaldes blåsider), de gamle er lysere med mørk maske og en stor mørk saddellignende tegning ned over kropsiden (kaldes sortsider).

  Ringsælen er også almindelig og træffes om sommeren hyppigst i fjorde med bræis. Den er noget mindre end grønlandssælen og har en karakteristisk lys nettegning på kroppen. Den optræder normalt alene, og stikker kun lige hovedet op over vandoverfladen når den ligger og kigger, mens grønlandssælen stiger noget højere op med hele hovedet og lidt af overkroppen.

  Den spætrede sæl (også kaldet den spraglede sæl) er meget sjælden i dag. Kun et sted kan den ses regelmæssigt: Nemlig ved lufthavnen i Kangerlussuaq. Her ligger de på sandbankerne ved elvens udmunding og soter sig.

  Klapmyds træffes også i området, men normalt langt til havs.

  Blandt de store hvaler er pukkelhval og finhval de hyppigste. Pukkelhvalen kan ses i fjorden lige ud for Nuuk, og langs de udenskærs sejlruter mellem byerne. Den bliver op til 15 meter lang, og kendes på at den løfter halen op over vandet inden den dykker dybt. Den er som regel tillidsfuld (jages ikke), og man kan med forsigtighed sejle helt op til den. Pukkelhvalen er kendt for sin særprægede sang, og den springer af og til helt ud af vandet.

  Finhvalen er lang og slank og bliver op til 24 m lang. Dens blås ses tydeligt og rygfinnen er markant seglformet i modsætning til pukkehvalens knudrede og lave rygfinne. Finhvalen viser ikke halefinne, når den dykker dybt. Den ses hyppigst på fiskebankerne, men kan også træffes helt inde mellem øerne i skærgårdene.

  Den mindre vågehval (altid kaldet sildepisker i Grønland) ses hyppigt i fjordmundinger og indenskærs farvande. Den bliver kun en 6 til 9 meter lang. Den kendes lettest på en markant seglformet rygfinne og på en meget utydelig blås. Det er kød af denne art eller af finhval, der sælges fra brædtet i byerne.

  Blåhval, kaskelot og spækhugger træffes sjældent i området, og som regel langt til havs.

  Blandt de små hvaler er marsvinet den hyppigste. Men de er svære at få at se, dels fordi de er sky, dels fordi de er vanskelige at se. De sælges ofte fra brædtet i Nuuk og Maniitsoq.