|
Hvor
findes arten i Grønland:
Hvidhvalen
opholder sig i Vestgrønland om vinteren, hvor den
hovedsageligt findes mellem Maniitsoq og Disko Øen og ud til
100 km fra land. En anden gruppe af hvidhvaler overvintrer i
Nordvandet mellem Nordvestgrønland og Canada.
De hvidhvaler, der opholder sig ved Grønland om vinteren, opholder sig om
sommeren i den østlige del af Canada i Lancaster Sound og
vest herfor.
I Østgrønland er hvidhvalen sjælden.
Biologisk
fakta:
Længde: Hvidhvalhunner er ca. 4 meter lange, hanner
ca. 5 meter.
Vægt: Gennemsnitsvægten er 900 kg.
Føde: Hvidhvalen lever overvejende af fisk som polar-
og fjordtorsk, rødfisk, havkat og hellefisk.
Hvidhvaler er vanedyr. De lever i en fast gruppe af dyr, formentlig
familier, og vandrer hver sommer og vinter til de samme
områder som tidligere.
Hvor
mange er der i Grønland:
Ca. 8.000 i Vestgrønland (usikkerhedsgrænse 4.000-15.000) og
omkring 13.000 i Nordvandet.
Afkom:
Hvidhval-hunner bliver først kønsmodne, når de er 6-7 år
gamle. De kønsmodne hunner får i gennemsnit kun én unge
hvert 3. år. Hvidhvaler parrer sig i maj/juni og føder deres
unge knapt et år senere i marts-maj. Den nyfødte unge er ca.
1,5 meter lang.
Status
for bestanden:
Tilbagegang. Grønlands Naturinstitut vurderer, at der er
sket en tilbagegang på 50-60% siden begyndelsen af 80´erne.
Biologisk
rådgivning om fangsten:
Fangstreduktion. Hvis fangsten fortsætter som nu, vil
hvidhvaler med meget stor sandsynlighed forsvinde fra
Grønland indenfor 20 år.
NAMMCO´s videnskabelige komite anbefaler, bl.a. en
fangstreduktion til 100 hvidhvaler om året, regional
kvotering og stop for sommerfangst.
Rapporteret
fangst:
1996: 542
1997: 570
1998: 723
1999: 493
2000: 609
2001: 260
Tallene for 2001 er foreløbigt tal. Tallene for 1996-2000
er revideret i forhold til Piniarneq 2003.
Naturinstituttet skønner, at omkring 25% af fangsten
ikke bliver rapporteret eller går tabt.
Lovgivning:
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 12. februar 2004 om
beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler.
Landstyret fastsætter en årlig kvote for fangst af
hvid- og narhvaler i Vestgrønland. Kvoteåret får fra 1.
juli til 31. juni. I Avanersuaq kommune vil de kommunale
vedtægter for narhval gælde. Der fastsættes ikke kvoter
for Østgrønland.
Det er forbudt at anvende hel- og halvautomatiske
våben, sprængstof, harpunkanon, haglgevær og salonriffel
ved fangsten. Så vidt det er muligt, skal hvid- og
narhvaler sikres med harpun før de dræbes. Kun både på
20 BRT/15 BT eller derunder må anvendes til fangsten. I de
kommuner, hvor der drives garnfangst, skal der udarbejdes
vedtægt herom. Omringningsfangsten er forbudt.
Fangst, bifangst og anskydning af hvid- og narhvaler
skal rapporteres hurtigst muligt til hjemkommunen.
Hele bekendtgørelsen kan læses på Hjemmestyrets
hjemmeside: www.nanoq.gl/fangst
Hyppige
spørgsmål og svar:
Spørgsmål:
Hvordan kan biologerne tælle hvaler, når man ikke kan se de
hvaler, der er neddykkede eller som er under isen?
Svar fra Naturinstituttet:
Vi har sattelit-sendere ude på mere end 50 hvidhvaler. Disse
sendere er også udstyret med en dykkermåler, som måler hvor
lang tid hvalen er i overfladen. Flytællingerne bliver
dermed korrigeret for det antal som er neddykket eller er
under isen under overflyvningen.
Spørgsmål:
Hvorfor tæller biologerne hvidhvaler i marts måned i stedet
for når de kommer vandrende i store flokke om efteråret,
f.eks. i Vaigat?
Svar fra Naturinstituttet:
I marts måned er de fleste af hvidhvalerne i området mellem
Maniitsoq og Disko Øen. De venter på at isen skal bryde op
så de kan starte vandringen mod Canada. Det er altid nemmere
at tælle hvaler, når de er koncentreret samme sted. Det er
sværere at tælle dyr, som er på vandring. Desuden er der
masser af lys og for det meste godt vejr i marts måned. Om
efteråret i Vaigat er dagene meget korte og hvalerne vandrer
hurtigt sydpå. Derfor er det sværere at undgå at tælle de
samme hvaler to gange og undgå at optælle et område hvalerne
netop har forladt.
Spørgsmål:
Hvordan ved biologerne, at hvidhvaler kun føder én unge
hvert tredie år. Fangerne siger jo, at de føder unger hvert
år? Og hvilken betydning har det for kvoteberegningen, at
biologerne mener, at de kun føder en unge hvert tredie år?
Svar fra Naturinstituttet:
Antallet af unger, som de kønsmodne hvidhval hunner får,
undersøges bedst ved at kigge på kønsorganerne at et stort
antal kønsmodne hvaler. Fra indsamlinger fra fangsten ved
vi, at kun en tredjedel af hunnerne er gravide på samme tid.
Den anden tredjedel ammer deres unger fra samme år og den
sidste tredjedel er hvilende eller inaktive. Det samme
billede viser sig, når vi sammenligner med lignende
undersøgelser fra Rusland, Canada og Alaska.
Uenigheden om det antal unger, hvidhvalerne får, har ikke direkte
betydning for kvotefastsættelsen, fordi kvoten beregnes ud
fra optællingerne og fangsterne. På den måde kan 20 års
optællinger sammenholdes med fangsterne i samme periode. Ud
fra det kan det klarlægges, om hvalerne er gået tilbage med
den fangst, der har været i perioden.
Dermed kan det også beregnes, hvordan fangsten skal være for at undgå en
fortsat tilbagegang.
I
Tulugaq-kampagnen vil vi gerne sprede debatten om bæredygtig
udnyttelse af de levende ressourcer ud til hele landet og
alle samfundsgrupper. Vi foreslår derfor, at man lokalt i
skoler, foreninger, organisationer og grupper af borgere
diskuterer, hvad man kan føre for at sikre en bæredygtig
udnyttelse. Nogle af de spørgsmål, der kunne diskuteres
kunne f.eks være:
1.
Hvad kan du som borger gøre for at være med til at sikre en
bæredygtig udnyttelse af naturen og de levende ressourcer?
2. Hvad
synes du (eller din gruppe/forening), at man kan gøre i din
by eller bygd for at sikre en bæredygtig udnyttelse af
naturen og de levende ressourcer?
3.
Hvordan synes du (eller din gruppe/forening), at man kan
sikre naturen og dyrene for de kommende generationer?
4. Hvad
synes du (eller din gruppe/forening), at man kan gøre ved
overtrædelser af jagt- og fangstlovgivningen?
5. Få at
for mange dyr i nogle afgrænsede områder til gavn for
befolkningen og turister kunne man indføre fangst- og
jagtfri områder. Synes du (eller din gruppe/forening) det er
en god idé? Og hvis ja; Er der områder i jeres kommune som
ville egne sig som jagt og fangstfri områder?
Skriv
din mening i gæstebogen
HER
|
