Kunuunnguaq

Knud Rasmussen blev fedt i preesteboligen (nu museet) i Jakobshavn, den 7. juni 1879.
Han dede i Kebenhavn 21. december 1933. Faderen var den danske prsest Christian Rasmussen, som havde embede i Jakobshavn 1873-1895. Moderen Sophie Lovise Fleischer var fedt i Grenland. Hendes forreldre var kolonibestyrer Knud Geelmuyden F1eischer og hustru Regine Paulussen. De var begge født i Grenland.
K. G. Fleischer havde norsk far og dansk mor. Hans kone var datter af en dansk kolonibestyrer og en grenlandsk kvinde, som havde dansk far.

Knud Rasmussens ry som polarforsker er usveekket trods de mange ar, der er forlebet,
siden han dade. Nationalmuseet i Kebenhavn rummer enestaende samlinger skaffet til
veje pa Knud Rasmussens arktiske ekspeditioner. Hans mange beger om nu nresten
forsvundne eskimokulturer leeses fortsat.

Knud Rasmussen tillagde bamdornsarene i Jakobshavn en afgerende betydning som
baggrund for sit livsarbejde. I 189/ kom han i skole i Kebenhavn, hvilket var en brat
overgang fra den ubundne tilvrerelse som preestesen i Grenland, I 1900 tog han studen-
tereksamen og blev derefter indskrevet pa Kebenhavns universitet, men kom ikke i
gang med et studium.

I 1902 gensa Knud Rasmussen Granland, da det var Iykkedes ham at blive deltager i
en roars ekspedition til Nord- og Vestgrenland ledet af Ludvig Mylius-Erichsen. Efter
rejsen skrev Knud Rasmussen to beger, som blev rost meget. Takket veere sin dyg-
tighed, charme og gode forbindelser blev han hurtigt et kendt navn. Det Iykkedes ham
at fa stab let en reekke Grenlands-projekter pa benene. [ 1910 etablerede han sammen
med vennen Peter Freuchen den private handelsstation Thule. Overskudet anvendte
Knud Rasmussen til videnskabelige projekter, forst og fremmest syv »Thule-
Ekspeditioner«. Den farste gik 1910-13 til Nord- og Vestgronland. Den sidste i 1932-
33 til 0stgmnland. Efter »5. Thule-Ekspedition« blev han eeresdokror ved Kebenhavns
universitet.