Pisuussutivut uumassusillit:

Kalaallit Nunaat uumasorpassuaqarpoq nunami imaanilu. Timmissat assigiinngitsut 58-it nunami maani erniortarput. Nunami miluumasut assigiinngitsut arfineq marluupput, imaanilu miluusaut assigiinngitsut 22-iupput aalisakkallu 250-it missigaat. Tamakku tassaapput pisuusstivut uumassusillit. Ilaat 50-60-it iluaqutigaavut. Pisuussutitta uumassusillit ilaat soorlu raajat qalerallillu avammut tuniniagaraavut. Allat soorlu appat qilalukkallu qaqortat nammineq nerisaraavut.

Pinngortitaleriffik pilersinnneqarmalli, pisuussutivut uumassusillit ilisimasaqarfiginerulersimavagut. Pinngortitaleriffiup naliliiniut suliarisimavaa uumasoqatigiit 40-it missigisa atorluarnerpaasatta qanoq inissisimanerat paasiniarlugu. Paasinarsivoq piniagarinerpaasatta 40it akornanni 30it ernumaateqaangilluinnannguatsiartut. Ilisimasat aallaavigalugit naliliissagutta sumik ernumanaateqanngillat. Ilami allaat ilaat iluatsisimaavissorsuupput, soorlu raajat, tuttut, umimmaat aataallu.

Uumasorniagarisartakkattali assigiinngitsut ilaat arfineq pingasut - qulit ikiliartorput ikiliartuleratarsinnaallutilluunniit. Ikiliartornerat peqassatsimut naleqqiullugu annertuallaamik piniagaanerannik pissuteqarsimaratarsinnaavoq. Uumasoqatigiit taakku qangaaniilli piniagarisimavavut. Eqqaamasariaqarporli ukiut 100-it kingulliit ingerlaneranni tallimariaammik amerlisimagatta, sukkasuunik angallatitaartorsimalluta sakkugissaarnerujussuanngorsimallutalu. Tamatuma saniatigut aamma taaneqassaaq nammineq atugassaannaatsinnik piunnaarluta piniakkavut aningaasarsiutigilersimagatsigik illugut, pujortuleeqqavut niilivut atortuvullu allat pisiarisinnaajumallugit. Tamakku tamarmik piniarnermik annertunerulersitsisimapput. Uumasoqatigiinnut 8-10-nut pisassiisarnerit killilersuinerlillu pisariaqalersimapput ikiliartorneq unitsinneqassappat.

Uumasoqatigiit aarlerinartorsiortitaanngitsut:

Uumasut assigiinngitsut 22-t matuma ataani taaneqartut Pinngortitaleriffiup naliliinera malillugu aarlerinartorsiortitaanngillat. Tapiliunneqassaarli, uumasut ilaat Pinngortitaleriffiup suli naammattumik ilisimasaqarfiginngimmagit. Uumasut assigiinngitsut 18-it pisassiissutit killilersuutillu maannamut atuuttut naammaginarsuginarput ikiliartunnginnissamut qularnaaqqutaassallutik. Puisit assigiinngitsut sisamat ima amerlatigaat maannamut pisaasartut killilersuinertaqaratik taamaaginnarsinnaallutik.

Arferit: Tikaagullik - Tikaafulliusaaq
Puisit: Aataaq - Natsersuaq  Natseq - Ussuk
Aalisakkat/raajat: Raajat - Suluppaagaq - Ammassak - Eqaluk
Miluumasut nunamiut: Tuttut - Umimmaat
Timmissat: Qaqulluk - Naajaannaq - Naaja - Serfa - Appaliarsuk - Oqaatsoq - Aqisseq - Nerleq siggukitsoq - Nerleq qinngoqutilik - Nerlernarnaq

Timmissat ikiliartortut:

Miteq:
Amerlassusaat: Kitaani erniortut aappariit 12.000-15.000-iupput. Ukiisartut 500.000-it missaanniipput, taakkuli ilaat 450.000-it missaat Canadameersuupput.
Nalilernerat: Kalaallit Nunaata avannaani erniortut 80%-inik ikileriarsimapput.
Biolog-it siunnersuinerat: Pisat 60%-inik ikilisariaqarput ukiumut mitertaasartut 37.000-inngorlugit.
Pisat nalunaarutaasut: 60.000-70.000-it ukiumut agguaqatigiissillugit.

Appa:
Amerlassusaat: Aappariit erniortut 350.000-it missigaat.
Ukiisartut missingerneqarput 1,5 mill., amerlanerpaartaat Canadamit, Norge-mit, Islandimit Ruslandimiillu pisuullutik.
Amerlassutsit nalilernerat: Erniortut ukiuni kingullerni 70-ini affaannanngorsimapput. Erniorfiit 16 appaarussimapput.
Biolog-it siunnersuinerat: Pisaasartut ikilillugit. Pingaartumik upernaakkut aasakkullu piniarneq killilerlugu.
Pisat nalunaarutaasut: Piniarneq najoqqutaralugu 2000-imi appat 177.000-it pisaasimapput. Pinngortitaleriffiup nalilerpaa appatat 50%-ii nalunaarutigineqrsimanngitsut.

Imeqqutaalaq:
Amerlassusaat: Aappariit erniortut nunami tamarmi ukiuni erniorfiunerpaasuni 65.000-iusarsimapput.
Amerlassutsit nalilernerat: Ikileriarneq
Biolog-it siunnersuinerat: Mannissarniarneq unitsillugu.
Pisat nalunaarutaasut: Imeqqutaallat mannissarniaqqusaajunnaarput 1. januar 2002.

Vore levende ressourcer:

Vort land rummer en stor rigdom af dyrearter til lands og til vands. 58 forskellige fugle yngler her i landet. På land lever syv forskellige pattedyr, og i havet lever 22 forskellige slags havpattedyr og omkring 250 forskellige slags fisk. De er vore levende ressourcer. Omkring 50-60 af dem udnytter vi. Nogle af vore levende ressourcer som rejer og hellefisk udnytter vi alene til vore egne gryder.

Siden Naturinstituttet blev etableret, har vi fået større viden om mange af vore levende ressourcer. Naturinstituttet har udarbejdet en statusoversigt over situationen for de omkring 40 arter, vi udnytter mest. Den viser, at langt hovedparten af de arter, vi udnytter mest, nemlig 30 ud af 40 arter, er der tilsyneladende ingen problemer med. Nogle af den stortrives endda, selv om vi udnytter dem. Det gælder eksempelvis rejer, rensdyr, moskusokser og grønlandssæl.

Men omkring 8-10 bestande af vore levende ressourcer er i tilbagegang eller i fare for at gå tilbage. Tilbagegangen skyldes sandsynligvis, at udnyttelsen er for stor i forhold til der, bestandene kan bære. Der er arter, vi altid har udnyttet. Men det er værd at huske, at gennem de seneste 100 år er vi blevet fem gange så mange mennesker og vi har fået hurtigere både og langt mere effektive våben. Dertil kommer at fangsten nu ikke bare er til eget forbrug, men også skal skaffe indtægt til at finansiere hus, båd, bil og andre forbrugsgoder. Det har tilsammen øget jagttrykket.
For de 8-10 arter er der brug for kvoter eller restriktioner i fangsten for at standse tilbagegangen.

Arter uden problemer:

De 22 arter, der nævnes nedenfor, er der så vidt Naturinstituttet kan bedømmes ikke problemer med. Det skal dog tilføjes, at en del af arterne har Naturinstituttet endnu mangelfuld viden om. For 18 af arterne er de gældende kvoter og restriktioner tilsyneladende tilstrækkelige til at sikre, at bestandene ikke går tilbage. Bestandene af de fire sælarter er så store, at de kan tøle den nuværede fangst uden regulering.

Hvaler: Vågehval - Finhval
Sæler: Grønlandssæl - Klapmyds - Ringsæl - Remmesæl
Fisk/rejer: Rejer - Stor rødfisk - Lodder - Fjeldørred
Landpattedyr: Rensdyr - Moskusokser
Fugle: Mallemuk - Hvidvinget måge - Gråmåge - Tejst - Søkonge - Skarv - Fjeldrype - Kortnæppet gås - Blisgås - Bramgås

Fugle i tilbagegang:

Ederfugl:
Antal: Ynglebestanden i Vestgrønland er på 12.000-15.000 par. Vinterbestanden er på omkring 500.000 fugle, men omkring 450.000 af dem er fra Canada.
Status for bestanden: Ynglebestanden i Vestgrønland er gået 80% tilbage.
Biologisk rådgivning: Fangsten bør reduceres med 60% til 37.000 eferfugle om året.
Rapporteret fangst: 60.000-70.000 om året i gennemsnit.

Polarlomvie:
Antal: Ynglebestanden er på ca. 350.000 par. Vinterbestanden anslås til mindst 1,5 mill., hvoraf langt den største del kommer fra Canada, Norge, Island og Rusland.
Status for bestanden: Ynglebestanden er halveret gennem de seneste 70 år. 16 ynglekolonier er forsvundet.
Biologisk rådgivning: Fangst reduktion. Især forårs- og sommerjagten bør begrænses.
Rapporteret fangst: Ifølge Piniarneq blev der i 2000 fanget 177.000 polarlomvier. Naturinstituttet vurderer, at 50% af fangsten ikke rapporteres.

Ternerne:
Antal: Ynglebestanden i hele landet er på 65.000 par i de år, hvor der yngles flest.
Status for bestanden: Tilbagegang.
Biologisk rådgivning: Stop for ægsamling
Rapporteret fangst: Ægsamling fra havternerne blev forbudt fra 1. januar 2002.