|
Hvor
findes arten:
Narhvaler
findes i Vestgrønland om vinteren ud for mundingen af Disko
Bugten, om sommeren i Inglefield Bredning og i Melville
Bugten. Om efteråret befinder de sig hyppigt i Upernavik og
Uummannaq kommunerne.
Udover de narhvaler, der findes ved Disko Bugten om
vinteren, findes der om vinteren også narhvaler i
småflokker i tæt pakis i hele Baffin Bugt og det nordlige
Davis Stræde. Disse narhvaler opholder sig om sommeren i
Nordcanada.
I Østgrønland findes der narhvaler langs det meste
af kysten.
Grønlands Naturinstitut er i gang med ved hjælp af
satellitmærkning at kortlægge narhvalers vandringsruter.
Undersøgelsen afsluttes i 2005.
Biologisk
fakta:
Længde: 4-5 meter.
Vægt: Voksne dyr vejer 800-1600 kg.
Føde: Narhvaler lever af blæksprutter, polartorsk
og hellefisk. Narhvalen er berømt for sin lange,
spiralsnoede tand.
Hvor
mange er der i Grønland:
Vestgrønland/Disko: 3000.
Inglefield Bredning: 1500.
Melville Bugten: Bestandsstørrelsen ukendt.
Uummannaq kommune: Bestandsstørrelsen ukendt.
Baffin Bugt: 47.000.
Østgrønland: Bestandsstørrelsen ukendt.
Afkom:
Kønsmodne narhval-hunner får i gennemsnit kun een unge
hvert tredje år.
Status
for bestanden:
Bestandene i Inglefield Bredning og Disko Bugten er halveret
gennem de seneste knapt 20 år.
Biologisk
rådgivning om fangsten:
NAMMCO´s videnskabelige komite og JCNB´s videnskabelige
arbejdsgruppe om narhvaler anbefaler, at der højst fanges
135 narhvaler om året i Vestgrønland.
Rapporteret
fangst:
1996: 738
1997: 790
1998: 817
1999: 863
2000: 600
2001: 589
Tallene for 2001 er ikke total optalt. Tallene for 1996-2000
er revideret i forhold til Piniarneq 2003.
Den mest stabile fangst af narhvaler findes i
Qaanaaq, hvor der fanges omkring 100 om året. I Uummannaq
varierer fangsterne mellem 100 og 300 dyr pr. år. Derudover
fanges narhvaler i Upernavik og I Disko Bugten, men i mindre
antal.
I Østgrønland skønnes den årlige fangst at være
ca. 80 dyr om året. I Qaanaaq Kommune fanges narhvaler fra
kajak, med garn og ved iskanten. I de øvrige områder i
Vestgrønland skydes de fra iskanten og frajoller i åbent
vand eller fanges i garn.
I Østgrønland harpuneres narhvaler fra kajak eller
skydes fra joller eller fra land.
Lovgivning:
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 12. februar 2004 om
beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler.
Landstyret fastsætter en årlig kvote for fangst af
hvid- og narhvaler i Vestgrønland. Kvoteåret får fra 1.
juli til 31. juni. I Avanersuaq kommune vil de kommunale
vedtægter for narhval gælde. Der fastsættes ikke kvoter
for Østgrønland.
Det er forbudt at anvende hel- og halvautomatiske
våben, sprængstof, harpunkanon, haglgevær og salonriffel
ved fangsten. Så vidt det er muligt, skal hvid- og
narhvaler sikres med harpun før de dræbes. Kun både på
20 BRT/15 BT eller derunder må anvendes til fangsten. I de
kommuner, hvor der drives garnfangst, skal der udarbejdes
vedtægt herom. Omringningsfangsten er forbudt.
Fangst, bifangst og anskydning af hvid- og narhvaler
skal rapporteres hurtigst muligt til hjemkommunen.
Hele bekendtgørelsen kan læses på Hjemmestyrets
hjemmeside: www.nanoq.gl/fangst
Hyppige
spørgsmål og svar:
Spørgsmål:
Hvordan ved biologerne, at narhvaler kun føder én unge
hvert tredje år. Fangerne siger, at de føder unger oftere?
Og hvilken betydning har det for kvoteberegningen, at
biologerne mener, at narhvalerne kun føder én unge hvert
tredje år?
Svar fra Naturinstituttet:
Antallet af unger, som de kønsmodne narhval-hunner får,
undersøges bedst ved kigge på kønsorganerne af et stort
antal kønsmodne hvaler. Fra indsamlingerne fra fangsten ved
vi, at kun en tredjedel af hunnerne er gravide på samme
tid. Den anden tredjedel ammer deres unger fra samme år og
den sidste tredjedel er hvilende eller inaktive. Det samme
billede viser sig, når vi sammenligner med lignende
undersøgelser fra Rusland, Canada og Alaska.
Uenigheden om det antal unger, narhvaler får, har
ikke direkte betydning for kvotefastsættelsen, fordi kvoten
beregnes ud fra optællingerne og fangsterne. På den måde
kan 20 års optællinger sammenholdes med fangsterne i samme
periode. Ud fra det kan det klarlægges, om hvalerne er
gået tilbage med den fangst, der har været i perioden.
Dermed kan det også beregnes, hvordan fangsten skal være
for at undgå en fortsat tilbagegang.
Spørgsmål:
Hvordan kan man tælle hvalerne, når man ikke kan se dem
som er under isen og som er neddykket?
Svar fra Naturinstituttet:
Vi har satellit-sendere ude på mere end 50 narhvaler. Disse
sendere er også udstyret med en dykkemålere, som måler
hvor lang tid hvaler er i overfladen. Flytællingerne bliver
dermed korrigeret for det antal som er neddykket eller er
under isen under overflyvningen.
Spørgsmål:
Hvorfor må fangsten af narhvaler ikke øges, når det
samlede antal narhvaler i Baffin Bugten er meget stort?
Svar fra Naturinstituttet:
Det er rigtigt, at den
samlede vinterbestand af narhvaler i Baffin Bugt er stor,
men det vides ikke, om hvaler fra denne bestand besøger
Vestgrønlands kyst. Denne bestand opholder sig om sommeren
i Canada.
Spørgsmål:
Hvorfor mener biologerne, at der er forskellige bestande af
narhvaler i Baffin Bugt?
Svar fra Naturinstituttet:
Satellitsporinger har
vist, at narhvaler fra forskellige bestande har forskellige
vandringsruter og opholder sig i forskellige områder om
vinteren. Om foråret vender det tilbage til deres
sommeropholdspladser i Canada.
I
Tulugaq-kampagnen vil vi gerne sprede debatten om bæredygtig
udnyttelse af de levende ressourcer ud til hele landet og
alle samfundsgrupper. Vi foreslår derfor, at man lokalt i
skoler, foreninger, organisationer og grupper af borgere
diskuterer, hvad man kan føre for at sikre en bæredygtig
udnyttelse. Nogle af de spørgsmål, der kunne diskuteres
kunne f.eks være:
1.
Hvad kan du som borger gøre for at være med til at sikre en
bæredygtig udnyttelse af naturen og de levende ressourcer?
2. Hvad
synes du (eller din gruppe/forening), at man kan gøre i din
by eller bygd for at sikre en bæredygtig udnyttelse af
naturen og de levende ressourcer?
3.
Hvordan synes du (eller din gruppe/forening), at man kan
sikre naturen og dyrene for de kommende generationer?
4. Hvad
synes du (eller din gruppe/forening), at man kan gøre ved
overtrædelser af jagt- og fangstlovgivningen?
5. Få at
for mange dyr i nogle afgrænsede områder til gavn for
befolkningen og turister kunne man indføre fangst- og
jagtfri områder. Synes du (eller din gruppe/forening) det er
en god idé? Og hvis ja; Er der områder i jeres kommune som
ville egne sig som jagt og fangstfri områder?
Skriv
din mening i gæstebogen
HER
|
