|
Nationaldragten
Den nuværende grønlandske nationaldragt
har gennem tiderne udviklet sig fra at være en praktisk
hverdagsdragt, der udelukkende bestod af skind, til at være
en festdragt i strålende farver, hvor indførte materialer
som stof og perler indgår.
Dragten bestod før i tiden som i dag af
en overdel, bukser og kamikker/støvler. Før der var adgang
til fremmede materialer, bestod dragten af skind med dets
egne farver, eller man farvede dele af dragten med
plantefarver.
Da man fik mulighed for at anskaffe sig
fremmede materialer, indgik store glasperler, de såkaldte
hvalfangerperler, som man byttede sig til hos hvalfangerne
for skind og andre materialer. I første omgang syede man
perlerne på som vedhæng ved overdelens nederste kant, men
senere brugtes de som perlekrave. Den var i første omgang
meget kort, nærmest som en krave, og den var ikke så
farvestrålende som i dag. Efterhånden fik kraven sin
nuværende længde, det vil sige ned til albuen, og den
forekom i alle regnbuens farver.
Fra slutningen af 1800-tallet inddeltes
dragten farvemæssigt efter ejerens alder. Der var en dragt
til piger og ugifte unge kvinder, til yngre gifte koner, til
ældre gifte koner og til enker. Denne skelnen er dog ikke så
streng som før.
Ved adgangen til europæiske varer, såsom
stof; indgik forskellige materialer i dragten. Hvor man før
i tiden brugte plantefarver til at farve afhårede skind med,
skiftede man over til først farvepulver tilsat olie, og
siden akrylfarver, som man bruger i dag.
Således har nationaldragten
ligesom meget andet fulgt med tiden. Forskellige elementer
er indgået i dragten undervejs, og farverne har ændret sig,
men snittet er stort set det samme. |
