Nordlyset

I arktiske områder kan man, når det er mørkt, opleve de fantastiske flammende nordlys, der kan fylde hele himlen og belyse jorden som en klar måneskinsnat. Men i modsætning til det stabile månelys er nordlysene ikke stabile. De vandrer hen over himlen og varierer i intensitet og farve.

På grundlag af mange års fotografering af nattehimlen fra en række arktiske lokaliteter ved vi, at man kan tale om en nordlyszone, hvor nordlys -aurora borealis - observeres hyppigst.

Zonen er en oval, der går rundt om jorden i løbet af et døgn, således, at nordlys opleves mest sandsynligt i dagtimerne i Diskobugten eller Nordøstgrønland, mens der er mest sandsynlighed for at kunne iagttage nordlys i morgen­ og aftentimerne i Nuuk-Sisimiut området og omkring midnat i Sydgrønland.

Nordlysene dannes ved, at elektrisk ladede partikler fra solen kommer ind i jordens højere atmosfære, og her af jordens magnetfeldtlinier ledes mod de arktiske områder, hvor der i omkring 100 meters højde opstår de imponerende lysfænomener, når partiklerne rammer molekyler i atmosfæren. Nordlysovalen drejer rundt om den geomagnetiske pol, og partikelbygerne følger magnetfledtlinierne mellem arktiske og antarktiske områder, således, at når et nordlys iagttages i Grønland, kan samme sydlys iagttages i Antarktis brøkdele af sekunder forskudt, men varierende i samme takt og rytme.

Fotograferer man nordlysene med flere sekunders eksponeringstid, kan den farvefølsomme film endnu klarere end de menneskelige øje skelne mellem nordlysenes forskellige farver. Den mest almindelige gulgrønne farve udsendes, når et iltmolekyle rammes. I dag fotograferes nordlysene også fra satellit, der uafhængigt af meteorologiske forhold som skydække viser forekomsten og variationen i nordlysaktiviteten og giver gode muligheder for at studere de sammenhørende nord­ og sydlys.

Nordlys forekommer næsten hver nat, men optræder med størst hyppighed og styrke i år med stor solaktivitet, såkaldte solplet-maksimum år, der indtræffer cirka hvert 11. år. Da kan nordlysene forekomme længere sydpå og måske ses fra Nordjylland ud over det mørke hav. Sidste solplet-maksimum fandt sted i 1991-92, og vi har fortsat høj solpletaktivitet og dermed gode muligheder i Grønland for hyppigt at iagttage dette fascinerende naturfænomen.