Tikilluarit / Velkommen / Welcome

 Send e-mail til mig: Email 

Kalaallit Nunaat, Grønland, Greenland


Denne guide er udtaget stort set fra bogen "GRØNLANDSGUIDE, Midtgrønland" 1. udgave 1. oplæg 1994 © Philip Lauritzen og Forlaget Atuagkat & Compagniet ApS, Nuuk
Dog er der foretaget mindre tilpasninger efter tidernes forandringer.

 

Verdens største ø
Grønland er verdens største ø. I størrelsen kommer den i nærheden af Europa. På mange atlas er Grønland fortegnet og fylder for meget. Men selv når man klipper den rigtige størrelse ud og lægger den over Europa, strækker Grønland sig fra Nordkap - nordspidsen af Norge - og helt ned til Tunis i Nordafrika.
 Øen strækker sig i virkeligheden fra tæt på Nordpolen og så langt mod syd, at sydspidsen, Kap Farvel, ligger på samme breddegrad som Oslo.
 Største parten af Grønland - hele det indre - er en gigantisk isklump, indlandsisen, hvor der overhovedet ikke findes dyreliv eller bor mennesker. Samtlige beboede områder er langs kysterne, hvor klimaet er arktisk, og fra opdagelsesrejsernes og polarforskernes beretninger har vi alle er billede på nethinden af sne, is og ubarmhjertig kulde.
 Grønlands enorme størrelse giver imidlertid store forskelle fra område til område, og når man beslutter sig for at ville besøge Grønland, er det helt nødvendigt, at man også beslutter sig for, hvilken del af Grønland, man vil se.

Regionerne
De allernordligste beboede steder ligger i Avanersuup Kommunea (Thule) med byen Qaanaaq (Thule) og dens cirka 500 indbyggere som centrum i et stort distrikt med en meget aktiv fangerkultur.
 Nordøstgrønland er ubeboet lige med undtagelse af byen Ittoqqortormiit (Scoresbysund) og dens få bygder.
 Længere nede på østkysten ligger Ammassalik.
 Disse tre områder er givetvis de mest isolerede i Grønland. Ammassalik har dog mange besøgende - specielt via Island og har et udmærket hotel.
 Langt størsteparten af den grønlandske befolkning bor på vestkysten med den absolut største koncentration i byerne på den sydlige del.
 Det er først og fremmest her, det moderne Grønland har udviklet sig omkring et meget moderne og effektivt fiskeri.
 Sydgrønland er det mest frodige område i Grønland, og her findes også fåreavl.
 Midtgrønland er med den grønlandske hovedstad Nuuk (Godthåb) og Grønlands næststørste by Sisimiut (Holsteinsborg) klart den mest befolkede region. Det er også - specielt i krat af hovedstaden - den region, der har flest internationale besøg.
 Disko-bugten og de nordgrønlandske byer Uummannaq og Upernavik er klart præget af, at havet fryser hver vinter og først bryder på ud på foråret.

 

 

 

Årstider
Man skal gøre det op med sig selv, hvilken årstid man vælger at rejse til Grønland i.
 Der er store variationer fra region til region. Sommeren kommer også helt mod nord, men den er kortere og kortere, jo længere nordpå man kommer.
 Mange vælger at ville besøge Grønland om sommeren, hvor vejret naturligvis også er mildest.
 Så er sneen smeltet, den arktiske flora blomstrer i fjeldet, og der er masser af muligheder for at sejle, fiske og vandre. Sydpå er nætterne meget lyse, nordligere går solen aldrig ned.
 Man oplever Grønland fra sin mest venlige varme side (og det kan blive rigtig varmt!), men der er dog - når man skal være ærlig - også store chancer for tåge, der ligger klamt og tæt omkring byer og bygder.
 Ikke ét ond ord om den grønlandske sommer, hvor alle - ikke mindst de fastboende - nyder at kunne være ude i naturen. Med hverken efterår, vinteren eller foråret er at kimse af, hvis man vil opleve Grønlands dagligdag.
 Allerede i sensommeren vokser mørket, så man næsten kan se det dag for dag. I perioder bliver det omkring 20 minutter mørkere hver eneste dag, og om efteråret kommer de store storme, når sommerens mildhed slås med vinterens kulde. Dagliglivet trækker inden døre, og det sociale liv kommer igang.
 Julen fejres tæt og intensivt med julestjerne i vinduerne, sang mellem husene og nationaldragter i kirken.
 Januar og februar er normalt lidt sure måneder. Mørke og kolde.
 Fra marts begynder livet igen - ikke mindst fra Sisimiut (Holsteinsborg) og nordover i alle de byer, der har islæg. Nu begynder slæderne for alvor at komme på isen, sælerne kommer op af åndehullerne for at sole sig, isjagten går igang.
 April, maj og juni slår foråret for alvor igennem. Igen kommer stormene, der varsler skiftet. Det bliver hastigt lysere fra dag til dag, og de mørke nætter forsvinder helt. Lystbådene kommer i vandet. Smeltevandet risler overalt.

Kulturen
Den grønlandske kultur har fulgt  med udviklingen. Det har ikke været uden problemer. Men den har overlevet.
 Smilet, gæstfriheden, den store sangglæde, den legendariske evne til at overleve og til at feste,, det findes alt sammen den dag i dag.
 Men der er, hvad angår levemåde og velfærd, store forskelle fra region til region. Nogle steder har man fastholdt mere af den 'gamle' levevis end andre, men selv de mest 'moderne' steder, vil enhver besøgende opleve, at trods alle de problemer, der nødvendigvis må komme, når en traditionel fangerkultur udvikler sig mod en moderne industrikultur, er det grønlandske særpræg umiskendeligt og tydeligt.
 Omstillingsprocessen er i fuld gang og langt fra færdig. Det kan man deller ikke undgå at fornemme.
 Det er den dag i dag alt andet end nemt og selvfølgelig at overleve i Grønland. Med det er ikke mere kun kampen med naturen og for føden, der er afgørende.