|
Verdens største ø
Grønland er verdens
største ø. I størrelsen kommer den i nærheden af Europa. På
mange atlas er Grønland fortegnet og fylder for meget. Men
selv når man klipper den rigtige størrelse ud og lægger den
over Europa, strækker Grønland sig fra Nordkap - nordspidsen
af Norge - og helt ned til Tunis i Nordafrika.
Øen strækker sig i virkeligheden fra tæt på Nordpolen og så langt mod
syd,
at sydspidsen, Kap Farvel, ligger på samme breddegrad som
Oslo.
Største parten af Grønland - hele det indre - er en gigantisk isklump,
indlandsisen, hvor der overhovedet ikke findes dyreliv eller
bor mennesker. Samtlige beboede områder er langs kysterne,
hvor klimaet er arktisk, og fra opdagelsesrejsernes og
polarforskernes beretninger har vi alle er billede på
nethinden af sne, is og ubarmhjertig kulde.
Grønlands enorme størrelse giver imidlertid store forskelle fra område til
område, og når man beslutter sig for at ville besøge
Grønland, er det helt nødvendigt, at man også beslutter sig
for, hvilken del af Grønland, man vil se.
Regionerne
De allernordligste beboede steder ligger i Avanersuup
Kommunea (Thule) med byen Qaanaaq (Thule) og dens cirka 500
indbyggere som centrum i et stort distrikt med en meget
aktiv fangerkultur.
Nordøstgrønland er ubeboet lige med undtagelse af byen Ittoqqortormiit (Scoresbysund)
og dens få bygder.
Længere nede på østkysten ligger Ammassalik.
Disse tre områder er givetvis de mest isolerede i Grønland. Ammassalik har
dog mange besøgende - specielt via Island og har et udmærket
hotel.
Langt størsteparten af den grønlandske befolkning bor på vestkysten med
den absolut største koncentration i byerne på den sydlige
del.
Det er først og fremmest her, det moderne Grønland har udviklet sig
omkring et meget moderne og effektivt fiskeri.
Sydgrønland er det mest frodige område i Grønland, og her findes også
fåreavl.
Midtgrønland er med den grønlandske hovedstad Nuuk (Godthåb) og Grønlands
næststørste by Sisimiut (Holsteinsborg) klart den mest
befolkede region. Det er også - specielt i krat af
hovedstaden - den region, der har flest internationale
besøg.
Disko-bugten og de nordgrønlandske byer Uummannaq og Upernavik er klart
præget af, at havet fryser hver vinter og først bryder på ud
på foråret.
|
Årstider
Man skal gøre det op med sig selv, hvilken årstid man vælger
at rejse til Grønland i.
Der er store variationer fra region til region. Sommeren kommer også helt
mod nord, men den er kortere og kortere, jo længere nordpå man
kommer.
Mange vælger at ville besøge Grønland om sommeren, hvor vejret naturligvis
også er mildest.
Så er sneen smeltet, den arktiske flora blomstrer i fjeldet, og der er
masser af muligheder for at sejle, fiske og vandre. Sydpå er
nætterne meget lyse, nordligere går solen aldrig ned.
Man oplever Grønland fra sin mest venlige varme side (og det kan blive
rigtig varmt!), men der er dog - når man skal være ærlig -
også store chancer for tåge, der ligger klamt og tæt omkring
byer og bygder.
Ikke ét ond ord om den grønlandske sommer, hvor alle - ikke mindst de
fastboende - nyder at kunne være ude i naturen. Med hverken
efterår, vinteren eller foråret er at kimse af, hvis man vil
opleve Grønlands dagligdag.
Allerede i sensommeren vokser mørket, så man næsten kan se det dag for
dag. I perioder bliver det omkring 20 minutter mørkere hver
eneste dag, og om efteråret kommer de store storme, når
sommerens mildhed slås med vinterens kulde. Dagliglivet
trækker inden døre, og det sociale liv kommer igang.
Julen fejres tæt og intensivt med julestjerne i vinduerne, sang mellem
husene og nationaldragter i kirken.
Januar og februar er normalt lidt sure måneder. Mørke og kolde.
Fra marts begynder livet igen - ikke mindst fra Sisimiut (Holsteinsborg)
og nordover i alle de byer, der har islæg. Nu begynder
slæderne for alvor at komme på isen, sælerne kommer op af
åndehullerne for at sole sig, isjagten går igang.
April, maj og juni slår foråret for alvor igennem. Igen kommer stormene,
der varsler skiftet. Det bliver hastigt lysere fra dag til
dag, og de mørke nætter forsvinder helt. Lystbådene kommer i
vandet. Smeltevandet risler overalt.
Kulturen
Den grønlandske kultur har fulgt med
udviklingen. Det har ikke været uden problemer. Men den har
overlevet.
Smilet, gæstfriheden, den store sangglæde, den legendariske evne til at
overleve og til at feste,, det findes alt sammen den dag i dag.
Men der er, hvad angår levemåde og velfærd, store forskelle fra region til
region. Nogle steder har man fastholdt mere af den 'gamle'
levevis end andre, men selv de mest 'moderne' steder, vil
enhver besøgende opleve, at trods alle de problemer, der
nødvendigvis må komme, når en traditionel fangerkultur
udvikler sig mod en moderne industrikultur, er det grønlandske
særpræg umiskendeligt og tydeligt.
Omstillingsprocessen er i fuld gang og langt fra færdig. Det kan man
deller ikke undgå at fornemme.
Det er den dag i dag alt andet end nemt og selvfølgelig at overleve i
Grønland. Med det er ikke mere kun kampen med naturen og for
føden, der er afgørende. |