|
Alkohol
Der
er tidsmæssige restriktioner på køb af alkohol. Alkohol
er meget dyrt. I butikkerne opbevares alkohol i en speciel
afdeling, der kun har åbent på bestemte tidspunkter: På
hverdage fra 9:00 til 18:00, lørdag fra 9:00 til 13:00. De
enkelte kommuner har ret til at skærpe
alkoholrestriktionerne yderligere.
En øl koster på værtshus 40-42 kroner. I butikken omkring
17 kroner. Også vin og spiritus er meget dyrt. Årsagen er
store afgifter til hjemmestyret. En officielle begrundelse
er
at dæmme op for salget af alkohol. Der er ingen
restriktioner på, hvilke alkoholiske drikke, man kan købe.
Dåseøl må dog ikke forhandles af miljøhensyn, og mange
butikker og restauranter forhandler ikke de stærkere øltyper
men kun det pilsnerøl, som Grønlands øltapperi, Nuuk Imeq,
sælger (Hof og Tuborg).
Ammunition
Forhandles frit og ukontrolleret i alle
butikker, der handler med våben. De større supermarkeder
kan også have diverse gængse patroner.
Befolkningen
Befolkningen
er overvejende Inuit (betyder ’mennesker’ på grønlandsk
og bruges som fællesbetegnelse for alle arktiske mennesker
i Sibirien, Alaska, Canada og Grønland, der har eskimoisk
oprindelse). Der bor 56.854 mennesker i Grønland (Jan.
2004, www.statgreen.gl)
heraf 12% (jan.2003) af dansk og andet etnisk grundlag. Fra
1990 er det samlede grønlandsk befolkningstal faldet, og
der har i 1993 været en nettoudvandring fra Grønland til
Danmark på omkring 1000 personer årligt.
Biludlejning
Der
findes ikke egentlige udlejningsfirmaer i Grønland, og
ingen af de internationale biludlejningsfirmaer som Hertz og
Avis er repræsenteret. I nogle af byerne er der dog lokale
muligheder for at leje en bil. Spørg på turistkontoret og
hotellet i god tid før ankomsten.
Biografer
Der
findes biografer i Nuuk (Katuaq, www.katuaq.gl)
og i Ilulissat. Biografen i Ilulissat holder sommerlukning i
juni-aug. månederne.
Brædtet
Alle
byer har et udendørs marked ”Brædtet”, hvor fangerne sælger
deres fangst. Det ligger som regel ved havnen. Udbuddet følger
årstiderne. På grønlandsk kaldes ”Brædtet” for ”kalaaliaraq”.
Det betyder ”den lille grønlænder”. Priserne er gerne
fastsat af kommunalbestyrelsen, så der ’pruttes’ ikke
om prisen.
Butikker
KNI
og Brugsen
:
I alle de midtgrønlandske byer – undtagen Kangerlussuaq
– er der både en Brugs og en KNI-forretning. I bygderne
er der altid en KNI-butik
.
Private butikker:
Der findes private butikker af alle slags i byerne, dog
flest i Nuuk. Udbuddet er meget stort. Der er også en del
kiosker, der sælger slik, aviser, blade og har
video-udlejning.
Bådcharter
Man
kan enten chartre både, der er godkendte til passagertrafik,
og som derfor skal opfylde særlige sikkerhedskrav. Eller
man ’tage chancen’ og betale lokale, private bådejere
til at sejle. Her er det op til en selv at overbevise sig
om, at sikkerheden er i orden.
Camping
Der
findes ikke campingpladser i Grønland, som man kender dem
fra det meste af Europa. Men flere byer har afsat plads lidt
uden for byen til camping. I Kangerlussuaq er der en
campingplads lige ved lufthavnsbygningen. Generelt er det
tilladt at slå telt op overalt i naturen – når bare man
rydder op efter sig. Dog ikke i nærheden af søer og elve,
der forsyner byer og bygder med drikkevand.
Casino
Der
findes ingen casinoer i Grønland, og formelt er enhver form
for hasardspil forbudt. Der spilles imidlertid meget, og
ikke mindst den grønlandske befolkning elsker at spille
kort, bingo og på spillemaskiner m.m. På værsthuse bliver
der meget ofte raflet om omgange.
’Olsen’
er et populært kortspil ligesom ’nationalspillet’ Voms,
der normalt spilles med meget stort grønlandsk engagement.
Reglerne vil fylde flere sider, men der vil altid være
lokale at lære dette grønlandske yndlingskortspil af.
Drikkevandet
Vandet,
der løber ud af hanerne er friskt, rent drikkevand som man
uden problemer kan drikke løs af. At skaffe drikkevand til
alle husstande i Grønland er en stor opgave på grund af
frosten. Byerne – og mange bygder – har moderne vandværker,
der henter vand fra søer og elve. På grund af frosten er
vandledningerne el-opvarmede. En del boliger i bygderne har
kun ledningsvand om sommeren, det såkaldte
’sommervand’, indbyggerne må om vinteren selv hente
vand enten på vandværket eller fra nærliggende isfjelde
eller taphaner. Da vandet ofte kommer fra vandsøer, som
ligger uberørt af snescootere eller hundeslæder, tilsættes
vandet ofte meget tydelige mængder af klor.
Ekspeditioner
Grønland har været mål for talrige ekspeditioner gennem
tiderne, og landet er stadig et meget populært mål for både
videnskabelig ekspeditioner, sportspræstationer og mere
tåbelige mandomsprøver. I flere tilfælde har diverse
amatører givet anledning til kostbare redningsaktioner, og
der skal derfor i dag tilladelse til at bevæge sig uden for
de beboede områder. Denne tilladelse får man på Dansk
Polarcenter i København, og en af betingelserne for en
tilladelse kan være et depositum, der kan betale
omkostningerne ved en eventuel redningsaktion. Man kan i
Grønland ikke få lov til bare forsøge på egen risiko.
Elektricitet
220 volt som i det øvrige Europa
Filateli
Filatelia (Post Greenland)
Postboks 121
3913 Tasiilaq
tlf. +299 98 11 56 fax +299 98 14 84
Fisketegn
Turister skal have fisketegn for at kunne fiske i Grønland.
Det kan fås på turistkontoret eller hos politiet. Fisketegn
A koster cirka 200 kroner og gælder for en måned. Med det i
hånden er det tilladt at fiske med stang eller håndline
(pilk). Fisketegn B koster cirka 500 kroner og gælder i tre
måneder. Der er ikke lovligt at bruge ruse, bundgarn, net
eller andre redskaber til massefangst, når man er gæst.
Fjeldregler
Denne guide er langt fra fyldestgørende for den, der vil
vandre alene i den grønlandske natur og være væk fra
civilisationen i længere tid. Det kræver en lang række
specialoplysninger og grundig forberedelse. Men uanset om
man vil vandre længe eller kort i den grønlandske natur, så
bør alle – af helt egoistiske grunde – overholde de ni
almindelige fjeldregler:
1. Start
ikke på længere ture uden forudgående træning
2. Giv besked om, hvor du tager hen, og hvornår du kan
ventes tilbage
3. Vis respekt for vejret og vejrmeldingerne
4. Lyt til de erfarne fjeldfolk og lokale fangere
5. Vær forberedt på dårlig vejr og uheld selv på korte ture
6. Husk altid kort og kompas. Vær opmærksom på den store
misvisning i Grønland på grund af den magnetiske nordpols
nærhed og metaller i fjelde
7. Gå aldrig alene
8. Vend om i tide – det er ingen skam
9. Spar på kræfterne og søg ly, mens tid er.
Flora
Grønland har i alt fire plantebælter: Det højarktiske,
fugtigt kystzone, tørre lavarktiske og nordlige tempereret. I
alt er der 500 plantearter, heraf fem orkidé-arter. Mange af
arterne kan kun vokse i ét af bælter. Til sammenligning er
der cirka 1100 plantearter i Danmark. Flere arter lever kun
i Sydgrønland og i fjordene. Der findes ikke skove. Ingen
træer bliver mere end mandshøje. Specielt i Sydgrønland kan
man finde dun-birk, dværg-birk, tundra-pil, dværg-pil. Men
'træerne' smyger sig hen af jorden og danner krat i stedet
for skov.
I Midtgrønland finder man langs kysten revling og pilekrat,
steppe og hede med dværgbirk, kæruld, grønlandsk post, og
den grønlandske nationalblomst, storblomstret gederams - "Niviarsiaq",
der betyder "ung pige". På tørre og stenede områder kan man
finde den gule fjeldvalmue. Om sommeren er der masser ar
bær: Sortebær, tyttebær, blåbær.
Flycharter
Der er kun mulighed for at chartre fly i Nuuk, men det kan
naturligvis indgå i aftalen, hvor man bliver hentet og
bragt. Hos Air Greenland A/S kan man chartre fly og
helikoptere. Helikopterne findes i flere størrelser med
plads fra tre til 24 personer. Tlf. +299 34 34 34
Forsikring
Selvom det danske sygesikringsbevis gælder i Grønland kan
det af mange andre grunde end pludselig sygdom være en god
ide at tegne en rejseforsikring. Spørg på dit rejsebureau.
Der er mange muligheder. Bemærk i hvilket omfang
forsikringen dækker forsinkelser undervejs.
Foto
Lyset er skarpt og reflekserne hårde i Grønland. For at
undgå, at alt er i skygge på dine billeder, bør du bruge et
modlysfilter. Billeder af hav, himmel, sne bliver meget let
'blå' - brug et filter på linsen. Vær opmærksom på, om dit
kamera om vinteren kan tåle frosten, og at batterierne ikke
går ned. Bruger du meget specielle film, skal de medbringes
hjemmefra, ellers kan de mest almindelige Fuji- og
Kodak-film købes i byerne. Sort/hvide film forhandles hos
fotohandlere, men findes ellers ikke i de almindelig
butikkers filmsortiment.
Fødselsdag
Fødselsdag er en stor fest i Grønland. Specielt børnene
men også de voksne bliver fejret. Selvom man næppe tænker
over det i dag, så tror jeg, at der bag traditionen ligger
en gammel glæde over endnu et år af det liv, der før var
alt andet end selvfølgeligt.
Flere forskellige traditioner bærer stadig behovet for at
fastholde og fejre liv. Børn opkaldes efter afdøde
familiemedlemmer eller bekendte, fordi man i gamle dage
troede, at sjælen levede videre i navnet. Mange
grønlændere har derfor en stribe mellemnavne. Folk, der er
født samme år, fastholder et særligt gensidig
'slægtskab'.
Fødselsdage fejres ofte med kaffemik, og så synger man den
meget populære grønlandske fødselsdagssang. Det er meget
almindelig, at man pludselig hører den på en restaurant,
og alle begynder hurtigt at synge med - og alle rejser sig
efter første vers. Fødselsdagssangen synges kun på
grønlandsk, med her er også en dansk oversættelse.
Inuuissiortoq
pilluarit
qanortoq inuummersorit!
Inuuissiorninni taakkuulluta
tamatta nuannaarpugut.
Skåleerta
pitsammik taakkuulluta
tamatta nikutserluta:
Inuummersoqqullugu qaaqqusisoq
ullorsiortoq una.
Tillykke -
fødselsdagsbarn
Gid du må leve længe!
Vi der er her i anledning
af din fødselsdag,
vi er glade - alle sammen.
Lad os
udbringe en god skål
ved at rejse os op - alle sammen:
Gid vor vært må leve længe,
vort vært, der fejrer en mærkedag.
Geografi
Grønland er verdens største ø. Fra nord til syd 2.700
kilometer. Grønland tilhører det nordamerikanske
kontinent. Ved Ellesmere Island kun adskilt af Nares
Stræde, der på det smalleste sted er 26 kilometer. Det var
her, de eskimoiske indvandringer kom over. Grønlands
nordligste punkt ligger 7000 kilometer syd fra
Nordpolen. Grønland er på i alt 2.175.600 kvadratkilometer.
Indlandsisen dækker 85 procent af det samlede areal. På
midten er indlandsisen op til tre kilometer tyk. De isfri
områder langs kysten dækker et areal, der er otte gange
større end Danmark. Cirka en tredjedel af Grønland er
verdens største nationalpark, der ligger i
Nordøstgrønland. Det højeste fjeld ligger i
Østgrønland: Gunnbjørn Fjeld, 3.733 meter over havet.
Geologi
Hele området fra midt i Kangerlussuaqfjorden og sydpå
tilhører, hvad geologerne kalder "Den ældste
blok". I Godthåbfjorden findes verdens ældste
bjergart, Isua jernmalm, der er 3.700 millioner år gammel.
Den høje alders ses på de afrundede og slebne former.
Der er masser af mineraler i Grønlands undergrund. Der
foregår for tiden (2004) guldudgravning ved 'Nalunaq' ved
Nanortalik i Sydgrønland. Tidligere blev kryolit, bly og
zink udvundet. Der er imidlertid stor efterforskning med
henblik på at finde så store ressourseforekomster,
mineraler, olie og gas, at det kan betale sig at udvinde
dem. Nuna Oil A/S, der ejes fifty-fifty af staten
hjemmestyret, deltager i mange af
efterforskningsaktiviteterne.
Der er mange ædelstene og smykkesten i fjeldene. Blandt
anset granater, rubiner, månesten, topas. I Nuuk findes den
specielle smykkesten Nuummit. Den er sort med gnister i alle
regnbuens farver og spiller i lyset, når man holder den op
mod solen. Sælges overalt i Grønland som smykker.
Det er et grønlandsk ønske om anerkendelse af
ejendomsretten til den grønlandske undergrund.
Hjemmestyret satser meget på at finde mineralske ressourser,
der kan udvindes, og hele befolkningen er blevet engageret i
at finde mineraler. "Ujarassiorit" er en folkelig
konkurrence, der udskrives hvert år. Alle opfordres til at
indsende sten, de har fundet, og hvis der gøres spændende
fund, honoreres det.
Is
Der findes på grønlandsk mange forskellige
ord for forskellige typer af både sne og is. I et land, hvor
netop sne og is udgør en så afgørende del af dagligdagen,
har sproget naturlig nok mange præcise betegnelser, så man
præcis ved, hvad man taler om.
Tre af de mest almindelige isformer er: Fastis, storis og
isfjelde.
Fastisen (Fjordisen, havisen) består af frossen saltvand og
dækker fjorde og hav. I Nordgrønland kan fastisen blive op
til 2,5 meter tyk.
Storisen - eller Polarisen - dannes i Polarhavet nord for
Grønland, hvorfra den som store, flade isflager - eller
isskosser - på op til tre meter tykke driver sydover. Den
føres i løbet af 6-7 år ned langs Østgrønlands kyst med
strømmen, rundt om Kap Farvel og op langs vestkysten.
Forsvinder/smelter mellem Paamiut og Nuuk, hvor den dog i
hårde vintre kan pakke så kraftigt, at den er til gene både
for skibstrafikken og fiskeriet. Lukker i perioder hver
sommer for sejladsen til byer og bygder i Sydgrønland.
Isfjelde er brækket af gletscherne, der skyder ud fra
indlandsisen i bunden af fjordene. De bestå af frossen
ferskvand. Isen kan være op til 100.000 år gammel.
Indlandsisens nederste lag kan endog være op til to
millioner år. Isfjeldene flyder rundt i havet langs det
meste af Grønlands kyst. Mellem 1/5 og 1/10 del af isbjerget
er ovenvande. Skal omgås med respekt. De kan pludselig
kælve, hvis for eksempel solen har smeltet en stump af, så
'det mister balancen'. Der er stor forskel på isfjeldenes
størrelse, ligesom de kan have forskellig farver alt efter
alder og iltindhold. Den hvide is er ung med et stort
iltindhold. Den blå is er smeltevandsis fra bræspalterne, og
den gennemsigtige is er flere tusinde år gammel og har
næsten ikke noget iltindhold. Isfjeldene bruges som
drikkevand om vinteren i de bygder, der ikke har helårsvand.
De er også blevet en eksportvare. Isen knuses og bruges som
isterninger i drinks. Terningerne 'larmer', når de små
luftbobler i isen eksploderer.
Jagttegn
Det er fra 1993 blevet forbudt for gæster at
gå på jagt i Grønland. Eneste undtagelse er, hvis man har
købt en egentlig jagtrejse, der på forhånd er godkendt af
hjemmestyret. Der er særlige trofæ-jagter efter blandt
andet muskosokser og isbjørn, som er godkendt. Andre former
for jagtture kan også være godkendt, og har man et
sæligt jagtønske er det mulige at søge hjemmestyret om
tilladelse.
De nye regler omfatter, hvis man selv vil skyde. Derimod kan
man fortsat godt tage med på jagt, og det kan være en
kæmpe oplevelse at være med på næsten enhver form for
jagt. Det kan være fuglejagt fra jolle, sæljagt fra
hundeslæde eller rensdyrjagt (pt. meget begrænset) på
land.
Kaffemik
'Kaffemik' er i virkeligheden et rent dansk ord, men det
bruges også af mange grønlændere. Det er en velbevaret
tradition, at man ved diverse højtider holder åbent hus og
inviterer til kaffemik, hvor man traditionen tro er meget
disciplineret som gæst. Husene kan være små, så man
venter pænt til der er plads ved bordet, drikker sin kaffe,
spiser af den typisk hjemmebagte kager og fjerne selv sit
brugte service, så andre i køen kan komme til. Nogle
holder sig ikke til at servere kaffe men også øl.
Klima
Arktisk klima. Gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned
er under ti grader, men der er stor forskel fra nord til syd
og fra kystområder til inde i fjordene. Vejrstationer
indsamler hver dag observationer til Danmarks Meteorologiske
Institution, der udsender vejrudsigter til blandt andet
Grønlands Radio (KNR)
Kommunikation
Telefon.
Telefonnettet er meget udbygget i Grønland, og Tele
Attaveqaatit (Grønlands Televæsen) har en meget høj
teknologisk standard (så høj at man er begyndt at sælge
sin ekspertise til i udlandet). Moderne telefoncentraler
sikre gode forbindelser mellem byerne og via satellit med
Danmark og udlandet.
Der findes telefon på posthusene. I bygderne er der telefon
i butikken.
Selvvalg til Danmark 0045 + dansk ottecifret telefonnummer.
Til udlandet drejer man også 00 + landets kaldenummer og
telefonnummeret. Når man tinger til Grønland fra Danmark
drejer man: 299 + telefonnummer.
Priserne har været høje, men på de seneste år har der
være prisfald. Minutprisen er (2004) lokalt på dagtakst er
kr. 0,44 og weekend og nattakst kr. 0,22. Landtakst på
dagtakst kr. 1,00 weekend og nattakst kr. 0,50. Priserne på
mobil er på dagtakst kr. 1,19 weekend og nattakst kr. 0,97.
SMS koster (pr. 160 karakterer) kr. 0,25. Der kan købes
taletidskort (TUSASS, det betyder 'Vi høres') og taksterne
er på dagtakst kr. 1,75 weekend og nattakst kr. 1,25. SMS
koster (pr. 160 karakterer) kr. 0,40. For videre oplysninger
kig under www.tele.gl
Telefax, fax, PC'ere
Der er mulighed for at sende og modtage telefax på
postkontorerne i byerne. Grønland er rigt udstyret med alt
moderne udstyr som pc'ere og telefax. Det gælder i den
offentlige administration, på hoteller og det private
erhvervsliv.
Koncerter
Der kommer af og til musikere - specielt fra Danmark - til
Grønland for at give koncerter. Det er populært at høre
musik udefra, og som regel er der stuvende fuldt på
diskotek eller kroen, hvis Lars Lilholt, TV2 eller andre
gæster byen.
Der kommer også i ny og næ klassiks musik til Grønland.
Specielt har Nordisk Institut i Nuuk været meget aktiv og
blandt andet sikret, at det islandske symfoniorkester har
været på besøg i Nuuk.
Mest populært er dog givetvis den grønlandske musik, og
der er ofte koncerter med alt fra klassisk grønlandsk sang
til hård rock.
Kort
Man vil have stor fornøjelse af at købe de lokale søkort.
Fjordene er langt fra alle målt op, men hvis man for
eksempel sejler med et ar kystpassagerskibene, er det meget
interessant at kunne følge med. De forhandles lokalt, men
de kan også købes inden afrejsen i Danmark.
Godthåb Bådeforening har udgivet set eget uautoriserede
men meget nyttige kort over Godthåbfjorden, hvor man
baseret på lokalt kendskab og ofte dyrekøbte lokale
erfaringer har mærket både nødhavne og farlige skær.
Nærmere oplysninger kan fås på turistkontoret i Nuuk.
Geodætisk Institut har udførlige landkort over alle
regioner i Midtgrønland, og de er i 1992 blevet genudgivet
privat under navnet Saga Maps.
Samtlige kort over hele Grønland kan købes i en boks, men
kortene over enkelte regioner/byer kan købes enkeltvis.
Endelig er der udgivet særlige vandrekort over området
omkring Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. Nærmere
oplysninger kan fås hos Greenland Tourism i Kangerlussuaq.
Kunstudstillinger
Der er meget ofte kunstudstillinger i de større byer. Både
med lokale kunstnere og udefrakommende. Udstillingerne er
som regel på biblioteket, i medborgerhuset eller museet.
Spørg på turistkontoret efter aktuelle udstillinger i den
by, du besøger.
Kønssygdomme
Kønssygdomme er meget udbredte i Grønland, dog ikke i
samme grad som tidligere. Er man i tvivl, kan man altid
henvende sig på det lokale sygehus. Det er på kanten af
det stupide ikke at bruge kondom. Kondomer udleveres gratis
på alle sygehuse.
Litteratur
Der er skrevet oceaner af bøger om Grønland. Her nævnes
kun nogle enkelte bøger, som kan supplere denne guide på
forhånd eller under rejsen. Jo mere man ved om Grønland,
inden man ankommer, desto mere får man ud af opholdet.
'Den grønlandske
Havnelods', (Kort- Matrikelstyrelsen)
'Grønland på Vingerne', Philip Lauritzen (Rhodos)
'Grønlands historie', Finn Gad (Politikens Forlag)
'Grønlands statistiske Årbog', Grønlands
Hjemmestyre (det grønlandske forlag Atuakkiorfik)
'Grønlandsk parlør', Birgitte Hertling (det
grønlandske forlag Atuakkiorfik)
'Kalaallit Nunaat Atlas', (det grønlandske forlag
Atuakkiorfik)
'Slædeture i Grønland', Torbjørn Ydegaard
(Forlaget Skarv)
'Turen går til Grønland', Lone Madsen (Politikens
Forlag)
'Vandreture i Grønland', Torbjørn Ydegaard
(Forlaget Skarv)
'Vandreture omkring Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord',
Peter Fich (SAS & Greenland Tourism)
Lægehjælp
Der findes ingen praktiserende læge i Grønland. Hele
sundhedssektoren er offentlig og ligger på sygehusene. Her
foregår derfor at ambulant behandling. Bliver du syg eller
får brug for lægehjælp, henvender du dig blot direkte til
det lokale sygehus. Der er telefontid mandag-fredag kl. 8-9,
men i akutte tilfælde henvender man sig døgnet rundt. Det
danske sygesikringsbevis gælder også i Grønland. Al
lægebehandling er gratis. Kan en vanskelig situation ikke
klares lokalt, bliver man fløjet til Dronning Ingrids
Hospital i Nuuk eller Rigshospitalet.
Mad
Man kan købe stort set de samme madvarer i Grønland, som
man kan i Danmark. Friske importvarer som mælk, frisk kød,
grønsager og frugt flyves ind - 'flyfriske varer' står der
ofte på varerne - og de er meget dyre. Frisk fisk,
sæl- og hvalkød kan købes på Brædtet. Gæster vil
måske i første omgang have svært ved at forlige sig med
tanken om at spise den grønlandske delikatesse 'mattak' (hvalhud)
og 'suaasat' (suppe kogt på sæl), men efter en kold tur
på hundeslæde eller ski, opdager man, hvordan netop de
retter mætter og giver varme på en helt anden måde end en
dansk frikadelle.
Hvalbøf
Køb et stykke hvalkød på brædtet. Udse dig godt reelt
stykke hvalkød uden for mange sener og tykke blodårer.
Tør omhyggeligt kødet af med en hårdtopvredet klæde, med
lad være med at vaske kødet. Alt for meget af den gode
smag løber ud i køkkenvasken sammen vaskevandet.
Skær kødet ud i gode, tykke bøffer og krydrer disse let
med knust hvidløg. Knus en lille håndfuld Grønlands
Post-blade gerne i en morter, så de bliver helt
findelt. Rør med en spiseske madolie til en lind
"grød" og smør denne blanding på den ene side
af hvalbøfferne.
Lad bøfferne hvile i en halvtimes tid, så
krydderblandingen kan trænge godt ind i kødet.
Steg derefter bøfferne på en meget varm pande i rigeligt
nøddebrunt margarine. De skal bare have tre-fire minutter
på hver side og må for alt i verden ikke tørsteges.
Læg bøfferne over på et opvarmet fad, drys med lidt salt
og hold dem varme. Kog panden af med lidt mælk eller
fløde, smag til med salt, og hæld dette over bøfferne.
Servér med kartofler eller grønsager og gerne med en god
salat.
Lammesuppe
I Grønland har man traditionelt kogt de fleste råvarer for
at sikre sig at ingen proteiner er gået til spilde.
Ligesom en kogt ret på et helt andet måde end steg giver
varme i kroppen.
Lammesuppe kan laves på næsten ethvert stykke lammekød -
gerne et ureelt stykke som for eksempel halsen. Vi har, i
opskriften valgt en pæn kølle på omkring 3 kilogram, idet
man så foruden suppekød også får reelt kød til
hovedretten.
Ben og knogler fra lammekøllen samt de ureelle kødstykker,
som blev skåret fra.
- 3 store gulerødder
- 1 stor porre eller 2 mindre porrer
- ½ selleri
- suppevisk af porretop, selleritop og laurbærblad
- salt og peper
- 1 lille bundt persille
Sav benene over i flere stykker, så der bliver adgang til
marven - den giver dejlig kraftig suppe.
Læg ben og kød i en dyb gryde og hæld 2 liter koldt vand
ved.
Bring det i kog og skum suppen omhyggeligt. Dæmp derefter
varmen.
Tilsæt 1 teskefuld salt og suppevisken.
Lad det koge sagte i omkring en time.
Imens skrælles og renses grønsagerne og skæres
eventuelt i mindre stykker.
Efter at kødet har kogt i omkring en time, lægges
grøntsagerne i gryden i gryden og koger med i 25 minutter.
Tag derefter forsigtigt kød og grønsager op af suppen med
en hulske.
Skær grønsagerne i mundrette skiver og læg dem tilbage i
gryden. Skær ligeledes kødet i mundrette stykker og læg
det i suppen.
Marven lempes forsigtigt ud af benene (brug en hæklenål,
så går det nemt!) og skær den eventuelt i mindre stykker.
Da marven let går i opløsning, hvis den lægges tilbage i
suppegryden, fordeles den i stedet i suppetallerknerne, som
er opvarmede.
Smag suppen til med lidt mere salt, og drys i sidste
øjeblik den finthakkede persille over suppen.
Servér suppen rygende varm, enten direkte fra gryden eller
fra en forvarmet suppeterrin.
Ørred
Ørreder kan blandt andet serveres som varm middagsret. Der
er masser af muligheder, men den følgende er meget nem at
tilberede og meget velsmagende. Der skal til fire personer
bruges:
- to store ørreder eller 4 "portionsørreder"
- 50 gram smør
- 200 gram frossen kammuslinger
- 1 flaske æblemost
- 1 æggeblomme
- 2 spsk. mel
- 2 dl. fløde
- salt og pepper
Rens ørrederne og skær hoved, hale og finner bort. Flæk
dem i ryggen og skær rygbenet fri. Fjern dette og fjern
ligeledes alle småben.
Læg ørredstykkerne i et smurt ovnfast fad. Rens de frosne
kammuslinger far tarmstrengen. Det gøres let med en lille
spids grønsagskniv. Giv dem et let opkog i æblemosten. De
skal kun lige akkurat komme i kog - ikke mere.
Smelt smørret i en tykbundet kasserolle. Kom melet i og lad
det opsuges af smørret. Rør fløden i og tilsæt derefter
så meget af den æblemost, som kammuslinger er kogt i, at
du får en ret tyk sauce. Rør forsigtigt æggeblommen i og
smag til med salt og pepper.
Fordel kammuslinger blandt ørredstykkerne og hæld saucen
over.
Opvarm ovnen til 150 grader og damp ørrederne i ca. 30
minutter.
Server med flutes eller små, kogte kartofler og gerne en
god, grøn salat.
|
Mad i naturen
I gammel tid kogte man altid føden i Grønland. Den
tradition koldes ved lige om sommeren, når familien tager
på udflugt til fjeldene for at nyde maden i det fri. Her
samles grene og kviste fra lyngen, og der laves bål. I
gryden med kogende vand tilbereder man så fisk eller sæl.
Maden anrettes på stenene og spises med fingrene.
Medicen
Der er ingen apotek i Grønland, hvor al medicin er gratis
(dog ikke albyler i håndkøb). Medicinen udleveres på
sygehusene efter recept. Man skal altså en tur rundt om en
læge. I Kangerlussuaq henvender man sig til
sygeplejestationen. I bygderne har sundhedsvæsenet alle
steder en lokal repræsentant, der bestyrer det stedlige
medicindepot. Der er ingen læger i bygderne, men om
nødvendigt kontaktes distrikt sygehus. Bruger man
speciel medicin, vil det være klogt selv at tage den med
til Grønland.
Medie
Radio
KNR - Grønlands Radio - sender fra tidlig morgen til sen
aften i hel Grønland. Radioavisen har lokalredaktion i
Ilulissat, Qaqortoq og Danmark. Sender nyheder på dansk fra
Grønland, Danmark og Udlandet, kl. 7:00, 8:00, 9:00, 12:15,
18:30, 19:00. Her sendes også vejrudsigterne. Kl. 22:00
genudsendes 18:30 og 19:00-nyhederne. Herudover producerer
kultur- og underholdningsafdelingen mestendels
grønlandsksprogede programmer, som for eksempel børneradio,
depatprogrammer m.v..
Lokalradio
Nuuk Lokalradio - Nuummiut Tusaataat 93.0 Mhz. Radioen er
reklamefinancieret, sender musik, har gæster i studiet,
opfylder lytterønsker m.v., 93 Mhz på FM-båndet.
"Sisimiut Tusaataat" i Sisimiut er delvis kommunalt
financieret, meget populært og sender cirka seks timer om
dagen på 93 Mhz.
TV
KNR-TV sender om aftenen en halv times grønlandsksproget
nyhedsudsendelse. KNR-TV´s kultur- og underholdningsafdeling
producerer også naturprogrammer, tv-køkken, revy, m.m. Det
meste er grønlandsksproget. Herover sender KNR-TV dagens
danske TV-Avisen fra DR. Den sendes 'direkte' men nogle
timers forsinkelse for at kompensere for tidsforskellen.
KNR-TV har kun meget få programmer om nogen fra TV-2. Af og
til sendes fodboldkampe direkte via satellit, men langt de
fleste TV-programmer kommer til Grønland med almindelig post
og sendes længe efter udsendelsen i Danmark. Langt fra alt
DR-TV sendes. Danske depatprogrammer sendes næsten aldrig,
så det meste er TV-serier, naturudsendelser og film.
Satellit-tv
Den lokale tv-forening 'Nuuk TV' nedtager via satellit og
udsender direkte den amerikanske TV-station ABC´s programmer
fra Detroit.
I Maniitsoq er det kun folk, der har private
parabol-antenne, der kan se satellit-tv. I Sisimiut kan alle
se den amerikanske station NBC døgnet rund. Den hentes ned
af den lokale tv-forening.
Aviser
Der findes to landsdækkende og dobbeltsprogede aviser i
Grønland. De udkommer begge i cirka 400 eksemplarer. Den
ældste avis er Atuagagdliutit fra 1861. Den var udelukkende
et grønlandsksproget blad, der udkom få gange om året.
Grønlandsposten opstod under 2. verdenskrig som et
dansksproget blad. Efter krigen blev de to aviser slået
sammen. I daglig tale kaldes bladet AG. Udkommer to gange om
ugen, tirsdag og torsdag.
Sermitsiaq blev grundlagt 1958 og udkommer hver fredag. Var
oprindeligt en lokalavis for Nuuk. I dag er den også en
landsdækkende avis.
Begge aviser kan dog have problemer med at nå hurtigt ud i
hele landet. Nogle steder og nogle gange opstår der
forsinkelser på flere uger.
I Nuuk er aviserne altid på gaden lige efter trykning,
og i de øvrige midtgrønlandske byer udkommer de enten samme
dag eller efter første flyforbindelse.
I KNI, Brugsen og kioskerne kan man købe flyfriske aviser
fra Danmark, men de er dyre på grund af luftfragten. En stor
og tyk søndagsudgave af Morgenavisen Jyllands Posten, der
først kan fåes mandag eftermiddag koster omkring 40 kroner!
Lokalaviser
I Nuuk udkommer Nuuk Ugeavis hver onsdag. Er det samme som
et distriktblad i Danmark og indeholder annoncer,
køb-salg-bytte, små artikler, information fra kommunen,
læserbreve m.v.
I Maniitsoq udkommer ugeavisen af samme karakter.
I Sisimiut udkommer Sivdlik, der har meget lokalt stof.
Midtnatsol
Fordi aksen mellem Nord- og Sydpolen er forskudt i forhold
til jordens bane omkring solen, kommer solstrålerne til at
falde forskelligt på jordens overflade i årets løb. I
Nordgrønland betyder det, at der er sol - og sol - døgnet
rundt om sommeren. Til gengæld er vintertiden mærk (dog
ikke så mørkt, som mange tror, fordi den hvide sne
betyder, at selv det mindste lys fra stjerne og måne bryder
mørket). Ved Sisimiut er der midtnatssol i juni, men man
skal op i fjeldene for at kunne se den, fordi den står lavt
på himlen.
Museer
Nuuk
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
Hans Egedes Vej 8
tlf.: +299 32
26 11, fax: +299 32
26 22
Sisimiut
Sisimiut Museum
Jukkorsuup Aqq.
tlf.: +299 86 50 87, fax: +299 86 44 75
Maniitsoq
Maniitsoq Museum
Illunnguit 9 og 11
tlf.: +299 81 31 00 / +299 81 78 00
Aasiaat
Aasiaat Museum
Niels Egedesvej 2
tlf.: +299 89 25 97, fax: +299 89 25 97
Qasigiannguit
Qasigiannguit Museum
tlf.: +299 91 14 77
Ilulissat
Ilulissat Kunstmuseum
Aron Mathiesen-ip Aqq. 7
Ilulissat Museum
Nuisariannguaq 9
tlf.: +299 94 36 43, fax: +299 94 43 30
Qeqertarsuaq
Qeqertarsuaq Museum
Juaannguup Aqq. 2
tlf.: +299 92 11 53
Myg
Der er masser af myg i Grønland om sommeren. Især i
fjordene. Når man er på fisketur og jagt, kan de være
meget nærgående. Medbring myggenet og myggebalsam, når du
begiver dig ud af byerne.
Natteliv
En stor del af nattelivet findes på værtshuse og
restauranter, og på flere af restauranterne er der dans
hele ugen til levende musik. Der lukkes alle dage ved midnat
dog undtagen fredag og lørdag, hvor der først lukkes kl.
03.00.
Dansemik
Arrangeres lokalt, med sjældent i de større byer. I mindre
byer og bygder er 'dansemik' stadig almindeligt og
populært. Det er ofte eneste fælles underholdning.
Natklubber
Findes ikke i Grønland.
Nyttige adresser
Rigsombudet i Grønland
Tuapannguit 3
3900 Nuuk
tlf.: +299 32
10 01
Grønlands Hjemmestyre
Sekretariatet
Postboks 1015
3900 Nuuk
tlf.: +299 34 50 00, fax: +299 32 46 06
Grønlands Hjemmestyre
Damnarkskontoret
Hør nærmere ved Sekretariatet
Kommunerne
Nuup Kommunea
Kuussuaq 2
3900 Nuuk
tlf.: +299 34 70 00, fax: +299 32 41 87
Sisimiut Kommune
Makkorsip Aqq. 2
3911 Sisimiut
tlf.: +299 86 40 77, fax: +299 86 53 23
Maniitsoq Kommune
Kuuttartoq 8
Postboks 1077
3912 Maniitsoq
tlf.: +299 81 78 00, fax: +299 81 38 77
Aasiaat Kommuneat
Postboks 220
3950 Aasiaat
tlf.: +299 89 22 77, fax: +299 89 22 87
Qasigiannguit Kommuneat
S. M. Saxtorphip Aqq. 1
tlf.: +299 91 44 00, fax: +299 91 13 77
Ilulissat Kommuneat
Noah Mølgård-ip Aqq. 11
3952 Ilulissat
tlf.: +299 94 32 77, fax: 94 42 77
Qeqertarsuup Kommunea
Holten Møller-ip Aqq. 3D
3953 Qeqertarsuaq
tlf.: +299 92 12 77
Nødsituationer
Ulykker på land
Kommer en turist ikke hjem fra fjeldvandring eller sejltur,
vil der blive igangsat en eftersøgning. Her inddrages
muligvis både skibe og Air Greenland A/S´ helikoptere. En
sådan eftersøgning er meget kostbar. Derfor er det vigtigt
altid at give besked om, hvor du tager hen, og hvornår du
kommer tilbage. Medbring sikkerhedsudstyr, for eksempel den
særlige ANNA-Nødpakke, der indeholder alt det vigtigste.
Den kan ligge i en lomme og vejer omkring et halvt kila. I
den er der fløjte, kompas, signalraketter, signalspejl,
vindsæk og signalflag. Med den vil du have en god mulighed
hof at kommunikere med eftersøgere, hvis du for eksempel
ligger i dal med et brækket ben og ikke kan røre dig. En
Nødpakke koster ca. kr. 600,- og kan købes i KNI og
skibsprovianteringerne ved havnene.
Ulykker til søs
Alle skibe, der transporterer passagere i Grønland, er
godkendt af det danske Skibstilsyn. Skibene har hele tiden
mulighed for at kommunikere med kystradiostationerne for at
få varsler om dårligt vejr eller for at slår alarm, hvis
skibene får problemer. Skibene er udstyret med
redningsflåder, som man kan gå i, hvis uheldet for alvor
er ude.
Hvis man sejler i private både, bør man have
ANNA-Nødpakken med.
Officielle helligdage
Befolkningen i Grønland fejrer de samme højtider som man
gør i Danmark: Jul, nytår, påske, pinse og St. Bededag.
På Hellig Trekonger den 6. januar har børnene halvfridag
fra skolen. De klæder sig ud ('mitaartut') og går rundt
ved dørene og synger. Derudover er der en række store
begivenheder, som man fejrer. Den første skoledag i august
fejres med kaffemik - kaffe og masser af kage. De fleste
børn møder op på skolen med forældrene iført
nationalsdragt. Den 21. juni er Grønlands Nationaldag, den
hedder 'ullortuneq' - 'den længste dag'. Dagen fejres med
udendørs musik, underholdning, teater, taler og
fællesspisning.
Pas og visum
For danske og skandinaviske statsborgere er det ikke
nødvendigt at medbringe pas, hvis man rejser som turist i
Grønland. Der skal heller ikke bruges særlige tilladelser,
hvis man holder sig til de almindelige rejseruter og ikke
begiver sig ud på ekspeditioner. Går rejsen til Thule
Airbase - også hvis man blot er i transit - skal der søges
tilladelse i Udenrigsministeriet, fordi det er en amerikansk
militærbase. Udlændinge, der har midlertidig
opholdstilladelse eller visum til Danmark, har ikke
nødvendigvis adgang til Grønland. Nogle visa er kun til
Danmark.
Penge
Man bruger danske kroner og ører i Grønland. I de større
byer kan man betale med Dankort, Visa og andre creditcards
på hoteller, restauranter og i de fleste forretninger.
Polarcirkel
Polarcirklen går tværs gennem Grønland nord for
Kangerlussuaq og nord for Ammassalik i Østgrønland. Nord
for polarcirklen er der mørketid og midnatssol, syd for
polarcirklen er der ikke mørketid og midnatssol.
Politi
I alle byer findes en lokal politistation. Det grønlandske
politi er underlagt det danske justitsministerium og den
danske rigspolitichef. Der er 17 politidistrikter i
Grønland. De ledes af politimesteren, der bor i Nuuk.
Post
Postvæsen
Der er posthuse i alle byerne. I bygderne er der postservice
i KNI-butikken. Forsendelsestiden afhænger meget af,
hvordan man sender sit brev/sin pakke.
Luftpost
Luftpost er absolut det hurtigste, og det tager typisk ikke
mere end et par dage at få luftpost mellem de
midtgrønlandske byer og Danmark. Skal et brev sendes med
luftpost skal der klistres den lille blå "A-prioritaire"
mærkat på brevet. Ellers kan man risikere, at brevet ryger
afsted som skibspost - og det tager lang tid. Breve på max
20 gram koster ikke ekstra, hvis de sendes luftpost. Større
breve og pakker er derimod dyrere.
Skibspost
Har man god tid eller er der tale om en større pakke, som
vil være for dyr til luftpost, kan man bruge skibspost. Det
er billigere end luftpost. Pakken kommer med et af Royal
Arctic Lines skibe ned over Atlanten til Ålborg.
Luftfragt
Bruges almindeligvis af forretninger, der skal have varer
hurtigt til Grønland. Men private kan også sende
haste-pakker til og fra Grønland via Air Greenland A/S.
Pakken skal indleveres i Danmark til et speditørfirma. I
Grønland henvender man sig i Air Greenland A/S´
luftfragtterminal eller på heliporten.
Priser
Generelt kan man sige, at Grønland er et dyrt land. Både
hvad angår transport, i forretningerne, på restauranter og
på værtshuse. For almindelige varer sendt til Grønland med
skib er priserne dog rimelig fornuftige. Fragtpriserne er
meget afgørende, og gennem de seneste år, er de faldet.
Nogle varer som for eksempel ost og langtidsholdbar fløde er
billigere end i Danmark. Til gengæld er toiletpapir, fordi
det fylder meget, dyrt.
Prostitution
Findes ikke i Grønland
Påklædning
Om vinteren er det en god ide at have lange underbukser og
undertrøje af uld eller silke på. Yderst vindtætte
overtræksbukser og jakker. Det er vigtigt at undgå at
fryse om tæerne, brug tykke uldsokker og varme støvler.
Hat, pandebånd, tørklæde, elefanthue er også vigtigt.
Om sommeren kan det også blive koldt, husk derfor sådan
noget som vanter til fingrene. Vindtæt frakke. Husk
regntøj og gummestøvler. Gode vandresko til fjeldturene.
Hvis man skal ud i naturen skal man have ordentlig udstyr
med. Men hvis man blot er på rundrejse i byerne, så er der
ingen grund til at købe det store polarudstyr på forhånd.
Det er lidt af en lokal joke, når gæster stiger ud af
flyet, som om de skulle til Nordpolen, mens lokale går i
joggingsko og T-shirt.
Står man pludseligt og mangler lidt tøj, er byerne utrolig
velassorterede og derved varer er præcist tilpasset de
lokale forhold.
På hotel og restaurant er påklædningen uformel. Du kan
sagtens komme uden slips eller lang kjole, men du kan også
klæde dig pænt på, hvis du har lyst. Der er ingen steder,
hvor jeans er forbudt.
Religion
De fleste indbyggere i dag er protestanter, og den
lutheranske kirke er Grønlands officielle. Alle byer og
bygder har kirker, og specielt i de ældre generationer
står kirken meget stærkt. Med undtagelse af enkelte danske
gudstjeneste foregår hele kirkelivet på grønlandsk, og
langt de fleste præster er grønlændere. Kun i Nuuk er der
en særlig præst for den danske menighed. Der er ingen
kirkeskat i Grønland. Alle udgifter til den grønlandske
folkekirke afholdes af hjemmestyret. I 1994 blev Grønland
sit eget stift, fik biskop og domkirke.
Men der finder også mange andre trossamfund: Adventister,
Bahai, katolikker, Jehovas Vidner og flere andre. Den
oprindelige Inuit-religion dyrkes ikke længere, med giver i
høj grad inspiration til kunstnerne i landet.
Da Hans Egede ankom var befolkningen religion baseret på
slægters erfaringer, myter og sagn. Samfundsgrupperne
lyttede til de ældre og til storfangerne. Religionen tog
udgangspunkt i naturen. Ting, dyr og mennesker havde ånder,
og der var mange ritualer omkring for eksempel give en
forklaring på, hvorfor havets moder pludselig trak
havpattedyrene bort fra bopladsen, eller hvorfor der var
sygdom. Åndemaneren havde forskellige ritualer, der satte
ham i kontakt med hjælpeånder, der rådgav ham og
beskyttede hans legeme, når han tog kontakt for eksempel
Havets Moder. Her brugte man trommedansen. Den blev også
brugt til at overbringe fortællinger og sagn og til at
ordne genstridigheder, for eksempel på den måde, at to
dansere udfordrede hinanden og nedgjorde hinanden. Den der
fik det største bifald havde vundet. Trommedansen blev
forbudt under Hans Egede, men i dag dyrkes den som
optræden.
Solen
De ultraviolette stråler fra solen er meget stærke. Brug
derfor solbriller og solcreme - også om vinteren og
foråret på hundeslædeture eller ski.
Souvenirs
Souvenirs fra Grønland er hel specielle, fordi de er lavet
af grønlandske materialer: Sælskind, tand fra hvaler,
ren-takker, hundeskind og grønlandske smykkesten. Souvenirs
kan fås i alle byerne. Der findes specielle
souvenirs-forretninger, men mange butikker samt visse
turistkontorer har ofte et stort udvalg. Typisk souvenirs er
tasker, jakker, pelse, kamikker og huer af sælskind,
smykker af tand, ben, ren-tak og perler, tegninger og
malerier, tupilakker og fedtstensfigurer. Man kan også
købe diverse skind af sæler, lam, moskusokser og isbjørn
samt tænder af blandt andet hvalros og narhval.
Ved køb af elfenben og skind af visse dyrearter skal
man sikrer sig en særlig importtilladelse til Danmark,
fordi de falder ind under Washington Konventionens
bestemmelser om truede dyrearter. Spørg i butikken.
Papirerne er en formalitet, men man skal have dem i tolden
til Danmark og en lang række andre lande.
Storme
Den kraftige vind på vestkysten er føhn-vinden. Den er som
regel varm og kommer fra syd-øst, og kan give meget
kraftige vindstød på over 50 m/s. Et stormvejr på
vestkysten varer sjældent over tre døgn, og derefter
falder der ofte regn eller sne. Storme opstår ofte meget
hurtigt.
Syd- og Norddanmark
Udtrykket Syd- og Norddanmark er givetvis blevet opfundet af
venligtsindede danskere, der gerne ville understrege
ligestillingen mellem Grønland og Danmark. Men udtrykkene
bruges aldrig i Grønland og er ikke særlig populære i
befolkningen. Danmark er ét land, Grønland et andet.
Teater og opera
Der er en enkelt teater- og operascene i Grønland,
kulturhuset (Katuaq, www.katuaq.gl
) i Nuuk.
Teaterlivet i Grønland har levet - og lever - en
omtumlet tilværelse. I mange år blev der uddannet
grønlandske skuespillere på Tuukkaq-teateret ved Fjaltring
i Vestjylland, med i dag er det lukket. Teatergruppen 'Silamiut',
der har sit udspring i Tuukkaq-Teatret, har i mange år
udgjort Grønlands teater og repræsenteret Grønland, dels
på turnéer langs kysten og i udlandet. Det er meget
populært og har fået fine anmeldelser i udlandet. I dag
holder teatergruppen til i kælderen hos medborgerhuset
"Illorput" i Nuuks forstad Nuussuaq. Her har
gruppen øvelokaler.
The
Fra gammel tid har man kendt til at lave the af timian i
Grønland.
Fremgangsmåden er stort et den samme - aromaen
bevares bedst ved hurtigst mulig tørring.
Fra timian kan man bruge både blade og kviste - og
ikke mindst blomsterne. De lilla blomsterkvaste gør
timiantheen ekstra liflig, da den tilfører drikken et
strejf af sødme.
Ligeledes har Grønlandsk Post (Qajaasat) været nydt
for dens velsmags skyld, men nok så meget for dens evne til
at lindre smerten i en øm og hævet hals, samt fordi den
var god til at løsne en tør og smertefuld hoste.
Nyere forskning har vist, at Grønlandsk Post
indeholder et slimløsende middel, så de gamle
grønlændere har slet ikke været så tovlige endda.
Tidsforskel
Der er fire timers tidsforskel mellem Danmark og
Midtgrønland. Grønland er fire timer 'bagud'. Grønland
har sommertid helt som Danmark.
Told til Grønland
Der gælder de samme regler som til Danmark fra udlandet. De
i lufthavnene, hvor meget spiritus, hedvin, samt cigaretter
der må medbringes. Indførsel af hel- eller halvautomatiske
våben er ulovligt. Det samme gælder for hash, narkotika og
alle levede dyr. Eftersom Kangerlussuaq er et told- og
afgift frit område vil varer købt i Kangerlussuaq også
være omfattet af toldbestemmelserne ved ankomsten til
byerne.
Told ud af Grønland
Rejser man fra Grønland til Danmark gælder de samme
toldregler for spiritus, hedvin og cigaretter som ved
indrejse fra et ikke-EU-land. Man kan uden problemer tage
sælskind, rensdyrskind og fedtstenfigurer med hjem. Det er
ikke tilladt at udføre rå, uforarbejdede kaskelottænder.
Moskusokseskind og kranier skal have en speciel
udførselstilladelse, som man kan få på det lokale
turistkontor. Man skal også være opmærksom på, at det
ikke er lovligt at indføre skind og tænder fra dyr i
Grønland til alle lande.
Vaccinationer
Det er ikke nødvendigt at få nogen vaccinationer for at
rejse til Grønland.
Video
Som erstatning for biograferne - og for at komme igennem de
mørke vinteraftener - er videoen meget populær i
Grønland. Der findes en eller flere videobutikker i hver
eneste by.
Våben
De fleste grønlændere ar våben i deres hjem, fordi de
enten lever af jagt og fiskeri eller går på jagt som
bibeskæftigelse. Det drejer sig om rifler og haglgeværer
('haglspredere'). Hel- og halvautomatiske våben er
forbudte. Jagttegn der gælder for et år koster 50 kroner,
enten man er fisker, fanger eller går på jagt som
bibeskæftigelse. Hvert år skal al fangst indberettes til
hjemmestyret, hvorefter man vil få fremsendt ny jagttegn
man skal betale igennem posthuset. Det er forbudt at skyde
inden for bygrænserne. Våben kan ikke importeres til
Danmark uden dansk jagttegn og særlig polititilladelse. Det
er meget normalt, at man kan støde på en mand, der går
gennem byen med en riffel under armen.
Årstider
En lang vinter, der i Midtgrønland strækker sig fra
oktober til maj. Kuldegraderne ligger typiske på mellem
minus 10-20 grader i Midtgrønland. I Nordgrønland kan
kuldegraderne kommer helt til under minus 30 grader. Dette
kombineret med blæsten, kan komme helt ned til minus 50
grader i kuldefaktor! Men på grund af den tørre luft
føles kulden ikke så kold som i eksempelvis Danmark, hvor
fugtigheden er meget højere. Mange grønlændere fryser,
når de kommer til Danmark og bliver let forkølede. I
maj/begyndelsen af juni, nogle gange allerede i april,
smelter sneen, og sommermånederne er uden sne. I
Midtgrønland kan temperaturen i bunden af fjordene nå op
på omkring 20 grader om sommeren.
|
